Våd, men velbesøgt BYFEST! (Nu med billeder og VIDEO af SUSSI&LEO og ELVIS)

Byfesten fredag og lørdag d. 17.-18.juni blev en lidt våd omgang - og det gik især ud over de mange loppestader og øvrige udendørs boder. De arrangementer, som skulle have været opført på den udendørs GULE SCENE, blev flyttet indendørs i det stor telt, og blev gennemført uden problemer.

Fredagens GUNDSØMAGLE REVY opført af GAS var fremragende og det var også rart at se at næsten 100 mennesker havde valgt at tilbringe aftenen i Forsamlinghuset. De blev ikke skuffet, og så fik de oven i købet efterfølgende en herlig optræden af vores lokale musiker LARS GRAND.

Lørdagen startede med gratis morgenmad i det store telt, sponsoreret af KVICKLY og SUPERBEST, og rigtigt mange mødte op - således at alt morgenbrød blev spist. Herefter var der underholdning og balloner til ungerne via BALLON-MIKE og en spændende fremvisning af fjernstyrede BILER både i teltet og ude på fodboldbanen. Der var fart over feltet!

Eftermiddagen bød på Line-Dance, JGI-gymnastik piger (med zumba instruktion) og så en formidabel optræden af en række søde og velsyngende piger fra Engbækgård. Ikke et øje var tørt! Og efterfølgende fodboldkamp med deltagelse af en række byrødder. Dagens dyrskue havde selveste Mette Gjerskov som overdommer - og mange deltog med deres søde og velplejede dyr.

Kl. 17 ankom ELVIS med hele 3 syngepiger og indtog GRØN SCENE med stor succes. Vidunderligt at høre alle de gamle legendariske numre! Og han gjorde det forrygende flot.

Lidt forsinket kunne der bydes på en flot menu (leveret af Njors) - og over 250 personers sult blev klaret via den velkrydrede og græsk inspirede mad. Det siges at der bl.a. blev fortæret over 800 græske frikadeller.

Aftenens hovednavn - den legendariske dynamiske duo fra Nordjylland, Sussi & Leo kom på - lidt forsinket - og var utroligt veloplagte! Og ligeså var publikum - der hujede, klappede og dansede på borde og bænke! 2 gange forygende optrædende a' 45 minutter blev det til - inden Sune DJ kunne overtage musikken og levere DJ-musik lige indtil kl 02:00 om natten.

Fra arrangørernes (Landsbyrådet) side vil vi takke sponsorer, frivillige og gæsterne - for en rigtig god fest. Og lad os så håbe på, at vi igen næste år kan få stablet noget på benene!  Måske med nogle flere hjælpere ...

Vi er klar over, at vi stadig kan blive dygtigere til nogle ting - og vi har lært en masse af dette. Men der må nødvendig også nogle flere hænder med - hvis vi igen skal lave et ligeså stort arrangement - eller måske endnu større i 2012! Vil du være med?

Se nogle billeder fra begivenheden HER :-)

Eller se lige her - hvis du tør opleve SUSSI & LEO: SUSSI&LEO

Og SIDSTE! Nu kan du også genopleve den utrolige ELVIS:  ELVIS_dansepigerne