Svineri og AFFALD ved Gulddysse-skoven!

Det er selvføligelig IKKE i orden af aflæsse AFFALD i skovkanten!

Landsbyrådet har modtaget en henvendelse fra Kim Søderlund (SKovridder), der på det kraftigste opfordrer til at sådanne hændelser politianmeldes. VI bringer han henvendelse HER:

"Naturstyrelsen har desværre konstateret, at der er smidt affald ind i Gulddysse Skov. Bedømt ud fra placeringen er det med stor sandsynlighed en nabo på Skovrankevej, som har smidt affaldet. Det er naturligvis ulovligt, og Naturstyrelsen ser alvorligt på sådanne lovovertrædelser, og det er derfor også styrelsens politik, at politianmelde sagen, hvis styrelsen har kendskab til gerningsmanden. Det kræver imidlertid et vidne, der har set lovovertrædelsen. Så hvis nogen har set, hvem der har smidt affaldet, så hører styrelsen gerne fra vedkommende, såfremt vedkommende vil vidne i sagen.

Man kan jo spørge sig selv, er lidt fliser og haveaffald et problem for skoven? Svaret er: "Ja". Det pynter ikke, og det værste er, at det er en af måderne vi får bragt invasive arter ud i naturen. Tænk på hvilke problemer der er med Kæmpe Bjørneklo, og hvad bekæmpelsen koster. Der er også andre planter som japansk pileurt og gyldenris som nu giver problemer i vores natur."

Kim Søderlund kan kontaktes på telefon:  72 54 33 15   eller mail: ksl@nst.dk 

Se også indlæg og kommentarer på vores Facebook-side "Gundsømagle Landsbyråd"